Artikel om sikkerhedssko

Mange forbinder sikkerhedssko med håndværkerbranchen, men det viser sig, at der faktisk er rigtig mange brancher, hvor det er påkrævet at være iført sikkerhedssko i arbejdstiden. Disse brancher ser vi nærmere på i denne artikel, da det kan være, at du er en af dem, der arbejder i en af de pågældende brancher og ikke er klar over, at du faktisk har pligt til at bære sikkerhedssko i arbejdstiden.

Ifølge Arbejdstilsynet skal man bruge sikkerhedssko på arbejdspladser, hvor der er risiko for, at fødderne bliver klemt, eller hvor der er risiko for at pådrage sig en fodskade pga. en faldende genstand. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med en arbejdsplads, hvor der arbejdes med tunge og/eller uhåndterlige genstande eller materialer. Som hovedregel kan man sige, at jo hårdere og mere skarpkantet en genstand er, desto større er risikoen for at pådrage sig skader, og derfor er det absolut nødvendigt at være iført sikkerhedssko på sådanne arbejdspladser.

Hvad det så helt konkret er for nogle arbejdspladser, ud over de obligatoriske byggepladser, ser vi nærmere på i følgende afsnit.

Lufthavnspersonale

Lufthavnspersonalet der eksempelvis håndterer bagage skal naturligvis være iført sikkerhedssko, da de dagligt skal flytte og transportere tunge kufferter og andet tungt bagage. Sikkerhedssko til lufthavnspersonale er faktisk så udbredt, at der bliver udviklet helt specielle sikkerhedssko uden stålkappe til personalet, da de hver dag skal igennem sikkerhedskontrollen, og så er det meget praktisk, at de ikke skal bippe hver morgen, de går igennem sikkerhedskontrollen, fordi de har sikkerhedssko med stålkappe på.

Lagerarbejdere

Lagerarbejdere og alle andre, der kører med truck, skal være iført sikkerhedssko, da der ofte varetages tunge varer på et lager og selve arbejdet med trucken udgør også en vis risiko.

Anlægsgartner

Anlægsgartnere skal ligeledes være iført sikkerhedssko på arbejdspladsen, da de bl.a. lægger sten, graver med skovle, spader og benytter sig af mange forskellige typer maskiner til havearbejdet. Her er fødderne i stor risiko for at få slag, og derfor er sikkerhedssko en uundværlig del af arbejdsuniformen i dette job.

Brolægger

En brolægger arbejder ligesom anlægsgartneren med tunge materialer, som fx sten, og udfører også en del gravearbejdet. Derfor er det også meget almindeligt, at brolæggere har sikkerhedssko på, når de er på arbejde.

Dette er blot et udpluk af de mange forskellige brancher, hvori det er påkrævet at være iført sikkerhedssko. Arbejder du i en af de ovenstående brancher, eller udfører du samme type arbejde som i ovennævnte brancher, fx gravearbejde eller arbejde der involverer tunge løft, så kan du være helt sikker på, at det er påkrævet omend en rigtig god ide at være iført sikkerhedssko på arbejdspladsen.

Man kan i dag købe sikkerhedssko, der er utrolig behagelige at have på, og man slipper dermed for at gå rundt i de berygtede sikkerhedssko fra tidligere, hvor de forskellige letvægtsteknikker endnu ikke var brugt.

Faktisk er sikkerhedsskoene i dag konstrueret således, at man kan have ret svært ved at se, om der egentlig er tale om sikkerhedssko eller helt almindelige kondisko eller arbejdssko.

Her ser vi et eksempel på, at en sikkerhedssko bestemt ikke behøver at se kedelig ud.

sikkerhedssko K3

Sikkerhedsskoen er fra HKSDK, og modellen hedder K3.

Find den rette producent af sikkerhedssko

Som tidligere nævnt findes der rigtig mange forskellige producenter af sikkerhedssko, og det kan være en jungle at finde rundt i, især hvis det er første gang, man selv skal ud og købe sikkerhedssko. I så fald kan det være en rigtig god ide at alliere sig med nogle, evt. fra arbejdspladsen, som kan anbefale en producent eller måske en specifik model.

Derudover skal man ikke undervurdere vigtigheden af at prøve skoene på fødderne, inden man køber dem. Det kan sagtens være, at de sko der sidder perfekt på kollegaen, sidder dårligt på en selv. Vi har nemlig alle forskellige form på fødderne, og derfor skal man altid huske at prøve sikkerhedsskoene, inden de købes. Hos forhandlerne, som typisk er byggemarkeder, finder du også altid en ekspedient, der kan rådgive dig vedr. valget af sikkerhedssko, så du i sidste ende kan træffe det helt rigtige valg for dig. Her er det ofte en god ide at fortælle ekspedienten, hvilket arbejde man udfører, så vedkommende bedre kan indsnævre søgningen til de sikkerhedssko, der passer bedst til lige netop din branche og dine arbejdsopgaver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *