Regnskabskursus i næste uge

Så er jeg tilbage på arbejdet efter et par ugers juleferie, som i øvrigt var fantastisk, men nu starter arbejdet lige på og hårdt. I næste uge skal jeg på regnskabskursus, og da det efterhånden er et godt stykke tid siden, at jeg sidst var på skolebænken, så tror jeg virkelig, at jeg får brug for min koncentration, men det skyldes også, at jeg synes, at det med regnskab er utroligt svært, så jeg bliver nødt til at følge godt med og være godt koncentreret under kurset.koncentration

Min arbejdsplads har besluttet at sende alle regnskabsmedarbejdere på regnskabskursus som noget af det første her i det nye år, da de fleste af os er “gamle rotter” i faget så at sige, og der er kommet en masse ny viden og nye programmer, der kan forenkle vores arbejdsprocesser, så jeg forstår godt, hvorfor vi nu skal sendes på regnskabskursus.

Faktisk ser jeg kurset som en oplagt mulighed for at blive klogere i et fag, som jeg i forvejen er dygtig til, og udvikling er altid en rigtig god ide – især i disse tider, hvor jobs ikke ligefrem hænger på træerne. Derudover betaler arbejdspladsen for kurset, og det er altid rart at få sin “efteruddannelse” betalt, så jeg klager bestemt ikke.

Jeg ser frem til regnskabskurset i næste uge og skriver mig bag øret, at jeg skal huske at pakke min koncentration med i skoletasken, så jeg kan lære en masse ny og spændende viden. Kurset afholdes at kursusudbyderen Supplement, hvis der er nogle af jer, der kender dem? De skulle have nogle rigtig dygtige kursusholdere, og jeg har også hørt, at selve indholdet skulle være vældigt interessant, så det ser jeg frem til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation