Søndagsangst: Hvorfor får man ondt i maven søndag aften?

Det er søndag eftermiddag. Solen skinner, og du har det egentlig fint. Men et sted mellem kaffen og aftensmaden begynder uroen at snige sig ind. Tankerne kredser om indbakken, mødet mandag morgen og den opgave, du ikke nåede i fredags. Om aftenen har du svært ved at falde i søvn.

Det har fået et navn: søndagsangst. På engelsk kalder man det ofte the Sunday scaries. Det er ikke en diagnose, men en betegnelse for en meget almindelig følelse, som rigtig mange kender.

Sådan kan søndagsangst føles

Søndagsangst kan vise sig på mange måder, både i kroppen og i tankerne:

• uro eller sommerfugle i maven
• en trykket stemning eller irritabilitet
• tankemylder om alt det, der venter i den kommende uge
• svært ved at være til stede i weekendens sidste timer
• dårlig søvn natten til mandag

For nogle er det en svag følelse, der går over, når de først er i gang med mandagen. For andre fylder det så meget, at det ødelægger hele søndagen.

Hvorfor kommer den netop søndag?

Hjernen er god til at forudse. Det er en nyttig evne, fordi den hjælper os med at forberede os. Men den kan også betyde, at vi oplever ugens udfordringer, før de er kommet. Søndag eftermiddag er det tidspunkt, hvor overgangen fra fritid til arbejde bliver tydelig, og hjernen begynder at gå forrest.

Overgangen i sig selv kan også være svær. I weekenden har du typisk selv styr på tiden. Mandag bliver dagen igen styret af mødetider, deadlines og andres forventninger. Mange mærker den forskel som en form for tab.

Søvnen spiller også ind. Mange går senere i seng og sover længere i weekenden. Det forskyder kroppens døgnrytme, og søndag aften er kroppen ikke klar til at sove på det sædvanlige tidspunkt. Fænomenet kaldes social jetlag. Når man ligger vågen, er der mere tid til at bekymre sig.

Endelig kan der være helt konkrete grunde: For meget arbejde, en svær kollega, en opgave man ikke ved, hvordan man skal løse, eller et job, man ikke trives i.

Råd, der gør søndag aften lettere

Afslut ugen ordentligt fredag. Brug et kvarter fredag eftermiddag på at skrive ned, hvad du skal tage fat på mandag. Når planen står på papir, behøver hjernen ikke at holde styr på den hele weekenden.

Hold søvnrytmen. Prøv at gå i seng og stå op nogenlunde på samme tid alle ugens dage, også i weekenden. Så undgår du den værste social jetlag.

Planlæg noget godt søndag aften. En gåtur, en god middag, en film eller et opkald til en ven. Det giver søndagen et punktum, du kan se frem til.

Lad arbejdsmailen være. Det er fristende at kigge for at blive beroliget, men ofte giver det flere bekymringer end færre.

Skriv bekymringerne ned. Sæt ti minutter af til at skrive alle dine tanker om den kommende uge på et stykke papir. Læg det derefter væk. Mange oplever, at tankerne fylder mindre, når de står på papir.

Giv mandagen en blød start. Undgå at lægge det sværeste møde mandag kl. 8, hvis du kan. Start gerne med en opgave, du kan lide, eller en kaffe med en kollega.

Bevæg dig. Fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at dæmpe uro på. En tur i skoven eller en løbetur søndag eftermiddag kan gøre en mærkbar forskel.

Når det er et tegn på noget større

Lidt uro søndag aften er helt normalt. Men hvis søndagsangsten bliver ved uge efter uge og fylder mere og mere, kan det være et signal om, at noget ikke er, som det skal være.

Vær opmærksom, hvis:

• uroen begynder allerede lørdag eller fylder hele weekenden
• du har svært ved at sove flere nætter om ugen
• du føler dig udbrændt, træt eller har svært ved at koncentrere dig
• du har fysiske symptomer som hovedpine, hjertebanken eller mavesmerter, der ikke går over
• du får det bedre, når du er på ferie, men dårligt igen, når ferien nærmer sig slutningen

Så kan det være tegn på stress eller mistrivsel på jobbet. Tal med din leder om arbejdsmængden, og kontakt din læge, hvis symptomerne ikke går over. Det er ikke et tegn på svaghed, men en måde at passe på dig selv.