Det københavnske køkkens udvikling gennem 70 år

Når vi tænker på køkkenet, så har det en helt særlig rolle i danske hjem. Køkkenet er samlingspunktet, hvor madlavning, samtaler og hygge bliver blandet i samme gryde. Derfor kan man let tro, at køkkenet er en statisk størrelse, der altid har haft samme rolle. Det er dog ikke sandt. Faktisk har de danske by-køkkener i København gennemgået en voldsom udvikling i løbet af de seneste 70 år.

I dette indlæg vil vi tage dig med på en uforglemmelig rejse, hvor det københavnske køkkens historie afslører meget om både samfundet, os som mennesker og teknologisk udvikling.

Fra bål til køkken

Køkkenet og madlavningens historie går selvfølgelig meget længere tilbage end de 70 år. Det kan ikke siges præcist, men vi skal nok i hvert fald et par 100.000 år tilbage, hvor mennesker lærte at tilberede maden over ild. I mange tusinde år udviklede madkunsten sig forskelligt over hele verden, og forskellige kulturer udviklede forskellige aggregater til madlavningen.

Hvis vi så skruer tiden helt frem til starten af 1900-taller i København, havde køkkenet fået en helt særligt plads. Her var køkkenet placeret langt fra spisestuen, hvor kun tjenestefolkene kunne høre larmen og lugte osen. Der skete dog en ændring, da fabrikkerne begyndte at indtage bybilledet. Nu var det svært at finde tjenestefolk, da de let kunne finde bedre betalt arbejde på fabrikkerne. Derfor måtte det københavnske godtfolk selv i køkkenet, der blev kvindernes territorie. Dog kom kvinderne i samme periode ud på arbejdsmarkedet, og det store pres med arbejde, børnepasning og madlavning havde stor effekt på køkkenets indretning.

Køkkenet blev nu indrettet med et særligt fokus: Effektivitet. Køkkenet blev rykket fra baggården til et rum i selve hjemmet med en central position mellem entreen og spisestuen, så man aldrig skulle bære måltider og varer for langt. De vigtigste elementer i køkkenet som komfur, vask og køleskab blev placeret tæt ved hinanden, så arbejdet vart så effektivt som muligt.

Husmoderens køkken

Nu når vi frem til 1950’erne, hvor effektiviteten stadig er det primære fokus. Nye materialer som laminat, plast og krydsfiner begynder i stigende grad at blive benyttet for at gøre køkkenet mere holdbart og lettere at rengøre. I denne periode tordner særligt dansk design frem, og mange prominente designere videreudvikler de klassiske køkkener.

Stilmæssigt kan vi ikke komme udenom teaktræ, som virkelig blev populært. Nu skulle alle låger helst være bygget i overfalset låger komplimenteret med støvet grå og forskellige grønne nuancer på væggene. Blanke fliser med tryk blev også meget populært, og selv bordenes ender blev dækket med kantlister af teaktræ. I denne periode var køkkenet stadig rimelig småt og hovedsageligt beregnet til madlavning.

Køkkenet i centrum

I den følgende periode ændrede køkkenets rolle i familiens daglige liv sig meget. 1960’erne og 1970’erne bød på en udvidelse af køkkenet, der nu gerne skulle have en eller flere siddepladser. Køkkenet blev nu samlingspunktet, hvor børnene kunne lave lektier, og hvor værten kunne servicere sine gæster. Senest i denne periode møder vi det egentlige samtalekøkken, hvor spisestuen helt stryges til fordel for store køkkener med spiseborde.

Designet ændrer sig også meget i denne periode, hvor teaktræets brunlige nuancer skiftes ud med hvide farvenuancer og rene overflader. Denne stil har faktisk holdt ved indtil i dag. I 1990’erne blev samtalekøkkenet standarden for de fleste hjem, og køkkenet havde nu nået til den rolle, som vi opfatter det som i dag.

Fremtidens køkken

Som du kan læse tydeligt her, er der sket meget med et køkken i København på bare 70 år. Nu kan vi så se frem mod den fortsatte udvikling, og her kommer der sandelig også til at ske meget. 2000’erne var starten på såkaldte smart-løsninger, hvor internettet og nye teknologiske løsninger åbnede nye døre. Pludselig er det muligt at få automatiske handlelister, at tænde vaskemaskinen eller at styre temperaturen i hjemmet – blot med et klik på telefonen.

I de kommende år kan vi med sikkerhed se frem til en udvikling, hvor disse løsninger vinder mere frem. I dag er løsninger relativt dyre, men i takt med udviklingen vil flere og flere højest sandsynligt investere i smarte løsninger.