Livet oppe blandt skyerne: En hverdag som kranfører
Hvis du har stået og kigget ud over en af de store byer i løbet af de seneste mange år, så har du helt sikkert set dem. Over byernes tage stikker de 60 meter høje og ikoniske kraner, der er med til at bygge fremtidens bygninger. Hvis du er som mig, så har du overvejet, hvordan det mon ville være, at sidde og arbejde helt deroppe blandt skyerne med udsigt ud over hele byen. Har du en kranfører i maven, så er du havnet det helt rigtige sted. I dette indlæg kan du lære meget mere om hverdagen som kranfører og vejen dertil.
Uddannelsen
Før man kan tage sin plads i den store maskine, skal man selvfølgelig udvikle de rigtige kompetencer til jobbet. Kranfører er ikke en beskyttet titel, så alle med et kranførerjob kan med rette være titlen. Det er dog en rigtig god ide at tage den rette uddannelse, hvis man gerne vil være langt fremme i jobkøen. Rejsen mod livet som kranfører starter derfor – for de fleste – med erhvervsuddannelsen som kranfører, der kan tages i Thisted, Fredericia og Hvidovre. Uddannelsen tager 3,5 år, hvor man skal have mange spændende fag og løbende kommer ud i praktik.
Fagene på uddannelsen består blandt andet af logistik, rutetabeller samt håndtering og surring af godt. Under uddannelsen tager man også de kørekort, som er nødvendige for at måtte operere med de store maskiner. Uddannelsen er man officielt kranfører og står langt fremme i køen til jobs i kranfirmaer. Nu er man klar til at tage sin plads i de op til 60 meter høje monstrummer af stål i et job med både ansvar og alsidige opgaver.
Jobbet og de mange opgaver
Hvis man kun er interesseret i at sidde i selve kranen, så bliver man slemt skuffet. Livet som kranfører indeholder nemlig mange andre opgaver indenfor transport og logistik. Udover at operere kranerne vil opgaverne blandt andet bestå af at manøvrere mindre kraner som lastbilmonterede kraner og mobilkraner, køre lastbil og lave præcise beregninger for løftning af gods.
Man skal dog ikke fortvivle sig. Som kranfører vil meget af ens daglige arbejde gå med at laste og aflæsse alle mulige forskellige former for gods. Arbejdet foregår oftest i private kranfirmaer, selv på offentlige byggepladser, der hyrer private underleverandører til selve arbejdet. Den absolut vigtigste del af jobbet er sikkerheden. Når man løfter mange ton over hovedet på sine kollegaer, skal man altid have helt styr på beregningerne og sikkerhedsforanstaltningerne. Meget kan gå galt på en arbejdsplads med store kraner, så det er en vigtig og spændende rolle at holde styr på sikkerheden. Det er også vigtigt, at man er i stand til at opsætte de mange forskellige typer af kraner, så de er klar til jobbet. En af de typiske former for kraner er en såkaldt spiringskran, som er en type af mobile kraner, der kan klare de flest løfteopgaver.
De fleste kranførere vælger at arbejde på byggepladser og i logistikvirksomheder, men uddannelsen/titlen åbner også mange andre døre. Man kan eksempelvis finde jobs på boreplatforme, udlejningsfirmaer med kraner, havne, skibsværfter og entreprenørfirmaer, da man her vil bruge meget af den samme viden og de samme kompetencer.
Jeg håber, at dette indlæg har givet dig blod på tanden og styrket din drøm om at arbejde med tungt læs helt oppe under skyerne.
Seneste Kommentarer