Derfor er det vigtigt at spise frokost
Omkring hver femte dansker spiser ikke frokost en typisk dag. Er du en af dem, der har det med at skippe frokosten? Måske fordi du har travlt på arbejdet? Måske fordi du holder dig kørende på kaffe og snacks? Så læs med her. Der er nemlig en lang række gode grunde til, at du (og din arbejdsgiver) bør huske og ikke mindst prioritere måltidet midt på dagen.
1. Et reelt måltid midt på dagen giver energi og øger dit velbefindende
Mad er en vigtig del af det, som holder os mennesker kørende. Derfor er det også vigtigt at få et måltid ved frokosttid – fx på arbejdet, hvor man ofte allerede har været i gang længe og har flere timer til, man har fri. Frokosten vil derfor give energi til resten af dagen, stabilisere blodsukkeret og øge dit generelle velbefindende.
2. Sund livsstil øger din produktivitet og styrke din sundhed
En sund frokost er også en vigtig del af en sund livsstil, der ikke kun gavner den enkeltes fysiske sundhed. Den mentale sundhed og ens produktivitet på arbejdspladsen øges også. Flere undersøgelser har nemlig vist, at en sund livsstil øger effektiviteten og performance, mens søde sager fører til dårligere koncentrationsevne. Det er vigtigt at indtænke frugt, grønt, proteiner og fedt i frokosten, da en kombination af disse kan øge præstationen, holde dig sund og give en mæthed, så du ikke snacker tomme kalorier.
En sund frokost kan blandt andet bestå af:
- Fuldkorn (kilde til kulhydrater og fibre)
- Grøntsager (kilde til næringsstoffer – vitaminer, kostfibre og mineraler)
- Fisk (kilde til proteiner og fedt)
- Magert kød (kilde til proteiner)
- Æg (kilde til proteiner)
- Frugt (kilde til næringsstoffer – vitaminer, kostfibre og mineraler)
- Bælgfrugter (kilde til næringsstoffer – vitaminer, kostfibre og mineraler)
- Mejeriprodukter (kilde til proteiner)
- Nødder og frø (kilde til fedt)
En sund livsstil øger også de enkeltes modstandsdygtighed overfor sygdomme, hvilket kan resultere i færre sygedage.
3. Du kobler af i pausen
Det er ikke kun selve frokosten, som er vigtig. Pausen og roen omkring måltidet er mindst lige så vigtig. Eksperter anbefaler, at man holder pause i 30 minutter ved frokosten og IKKE spiser frokosten ved computeren. Pausen bidrager til, at du kan koble af en kort stund, tale om andet end arbejde og få energi til resten af dagen. Pausen giver også anledning til, at du kan styrke det sociale bånd til kollegaerne, hvilket kan øge den generelle arbejdsglæde og -miljø.
Sund frokost er en gevinst for virksomheder
Mange virksomheder har over de senere år fået øjnene op for, hvor vigtig frokosten på arbejdspladsen er. Medarbejdernes velbefindende, effektivitet og sociale relationer kan nemlig mærkes direkte på virksomheders performance. Derfor er der også mange virksomheder, som vælger at investere i en sund frokostordning til sine medarbejdere. Med en frokostordning kan man nemlig bidrage til medarbejdernes sunde livsstil og skabe et rum, hvor man viser, at frokosten bør prioriteres og være rammen for, at kollegerne samles om andet end arbejde for en stund.
Frokostens virkning på kroppen
Herunder er der listet en række fordele ved at etablere en sund frokostordning på arbejdspladsen. Frokosten kan tages med hjemmefra, men ved at investere i en frokostordning, hvor man over for udbyderen angiver sine ønsker, kan man sammensætte en lækker, smagfuld, varieret og sund frokost, som glæder alle på arbejdet. Dermed kan man som arbejdsgiver sikre sig, at medarbejderne får et godt måltid, som også gavner virksomheden selv gennem personalets ydeevne.
Bedre kostvaner og vægtkontrol med en frokostordning
At spise frokost regelmæssigt kan hjælpe med at etablere sunde kostvaner hos medarbejderne. Når du tager dig tid til at planlægge og indtage et næringsrigt måltid midt på dagen, er chancerne større for, at du undgår usunde snacks og overspiser senere på dagen. Dette kan være afgørende for vægtkontrol og forhindring af overspisning om aftenen. En frokostordning kan dermed bidrage til bedre kostvaner hos medarbejderne.
Styrkelse af immunforsvaret med en frokostordning
En af fordelene ved at inkludere en varieret og næringsrig frokostordning i den daglige rutine er, at det kan bidrage til at styrke medarbejdernes immunforsvar. De vitaminer, mineraler og antioxidanter, medarbejderen får gennem en sund frokost, hjælper kroppen med at bekæmpe sygdomme og infektioner. Dette kan reducere risikoen for at blive syg og føle sig træt eller udbrændt.
Øget kreativitet og problemløsningsevne med en frokostordning
At tage en pause fra arbejdet og give hjernen en pause i løbet af frokosten kan også have positive mentale effekter for medarbejderen. Det giver medarbejderen mulighed for at genoplade sin kreativitet og forbedre sin evne til at løse problemer. Nogle af de bedste idéer og løsninger kan opstå, når man tager sig tid til at slappe af og lade tankerne vandre væk fra arbejdsopgaverne i en kort stund. Samtidig kan idéer drøftes med kollegerne, så man kan få konstruktiv feedback og åbenbaring over ting, man måske ikke selv havde tænkt over. Det sociale samvær på arbejdspladsen har også godt af, at der er et samlingspunkt, hvor man kan have en dialog på kryds og tværs.
Bedre fordøjelse og tarmfunktion med en frokostordning
En sund frokostordning med fiberholdige fødevarer som grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter kan fremme en sund fordøjelse og regulere din tarmfunktion. Dette kan bidrage til at forhindre problemer som forstoppelse og oppustethed, hvilket igen kan øge den generelle komfort og velvære i løbet af arbejdsdagen.
Så næste gang man overvejer at springe frokosten over, bør man huske på, hvorfor det er vigtigt at prioritere dette måltid. Det kan ikke kun have positive effekter på din fysiske og mentale sundhed, men det kan også bidrage til en mere produktiv og harmonisk arbejdsdag.
Overvejer I en frokostordning? På hjemmeside forkostordninger.dk kan I få 3 tilbud på en frokostordning der matcher ønsker og behov. Det er muligt at få leveret frokostordning i både København, Århus og Nordsjælland.
Seneste Kommentarer